LogiTrieve client/server er en
softwarepakke, der styrer pluk fra lagerautomater.
Produktet er udviklet af softwarehuset
LogiHouse, som har leveret logistik- og lagerløsninger siden 1995.
Systemet kører under Windows NT/2000/XP på serversiden og Windows 95/98/NT/2000/XP på klient siden.
Det opererer på en SQL-serverdatabase.
Client-server versionen er beregnet til
store og mellemstore lagerautomatinstallationer med 6 eller flere lagerautomat moduler. Logitrieve har ikke
indbygget lager- og lokationsstyring, - dette styres i virksomhedens eget
administrative system. Søges en løsning med lager- og lokationsstyring henvises
til LogiHouse LogiHandler.
Logitrieve c/s opererer omkring en NT
server. Serveren kan være gemt væk i et serverrum, eller kan stå på lageret og
fungere som arbejdsstation
Systemet opererer som een integreret
enhed overfor virksomhedens administrative system.
LogiTrieve tilpasses oftest til den
enkelte kundes behov. I det følgende er Logitrieve beskrevet opkoblet mod IBS’
system ASW.
Udkald af linier til pluk foregår
direkte i ASW. ASW opfatter alle lagerautomater som een plukkezone.
Logitrieve udskriver så et antal
labels, - een label for hver kundeordre – samt en styrelabel med stregkode, for
hvert udkald, der foretages. Disse
labels sættes på en rullevogn, - een label for hver ordrekasse på vognen, og
styrelabelen sættes for enden af vognen.
På styrelabelen er angivet hvilke zoner, vognen skal køre
igennem. (A+B+C) 987 angiver sampak nummer 10375 er en genereret styrekode Ordrelabelen bruges ofte direkte som adresselabel på den færdige
forsendelse. Der kan rekvireres
ekstra labels, hvis forsendelsen indeholder flere colli.
Rullevognen køres ind i en vilkårlig plukkezone.
Ved stregkodescanning af styrelabelen startes lagerautomaterne. Systemet viser nu eet pluk ad gangen på de ophængte skærme i plukkezonen.
På plukkeskærmbilledet er angivet varenr, varetekst , antal samt
præcis lokations angivelse.
Stregkodescanning af de plukkede artikler sikrer, at det er den rigtige vare, der bliver plukket, - hver gang. Endvidere stregkodescannes ordrelabelen, således at det også sikres, at det er den rigtige kunde, der modtager varen, - hver gang.
Man kan tilmelde en ny vogn i en
plukkezone inden den gamle er færdigplukket. Hermed slipper man for
den ventetid, der opstår når de fleste pluk i et plukkebundt er udført, og der
kun er pluk fra een eller to luger.
Tilsvarende kan man tilmelde samme
vogn i flere plukkezoner, herved kan een person betjene flere
plukkezoner på en gang. Det reducerer mandskabsbehovet i mindre travle
perioder.
Når en vogn er færdigplukket i en
plukkezone markeres dette på tydeligt på skærmen. Nu rulles vognen over i en
anden vilkårlig plukkezone. – rækkefølgen, hvormed vognen går igennem de
enkelte zoner, er underordnet.
Når vognen har været igennem samtlige
plukkezoner verificeres dette ved indscanning af styrelabelen på
serveren.
Systemet kan udbygges til at
tilbagemelde colliantal til ASW. Inddatering af colliantal foregår uden brug af
tastatur, - istedet indscannes direkte fra en tavle med faste stregkoder.
Thomas Riedel
juni 2002